Hvis du er glad for madlavning og elsker at bruge tid i køkkenet, så kan dette være ovnen for dig. BOSCH HBG632BW1S ovnen er designet med et ekstra stort ovnrum, som har plads til hele 71 liter. Hvis det er dit hjem, der plejer at være samlingsstedet for et stort festmåltid, så kan dette altså i højere grad være den optimale ovn for dig. Udover at være stor er denne ovn nemlig også udstyret med flere praktiske funktioner, som kan komme dig og din madlavning til gode. Uanset om du skal lave sprøde pizzaer, eller om du bare skal optø en frossen pose grøntsager, så kan du altså benytte denne ovn. Du kan derfor ikke komme udenom, at denne ovn bare er og forbliver ekstremt praktisk.
Lynopvarmning og madlavning på flere niveauer
Du kender det sikkert godt. Du er klar med maden, men det føles som om, at der går flere timer, før ovnen varmer op. Med denne ovn er de lange timer dog overstået på få minutter. Ovnen er nemlig udstyret med en lynopvarmningsfunktion, som varmer din ovn ekstra hurtigt op uden at bruge mere energi. Tidsmæssigt tager det for eksempel cirka fem minutter at varme ovnen op til 175 grader.
Det er ikke altid lige let at lave mad i ovnen, hvis du er i tvivl om, hvor varm den skal være, samt om du skal sætte den på almindelig ovn, varmluft, grill eller noget helt fjerne. Med denne ovn kan du dog være helt sikker på, at varmen bliver jævnt fordelt. Dette skyldes, at BOSCH HBG632BW1S ovnen er designet med en 4D-varmluft funktion, som fordeler varmen ligeligt i din ovn. På denne måde kan du lave mad på flere niveauer, da resultatet bliver perfekt, uanset hvilket niveau du bager eller steger på.
Komfort i særklasse
Komfort har været en særdeles stor prioritet ved designet af denne ovn, så du kan få den mest behagelige og praktiske ovn som overhovedet muligt. Ovnen er blandt andet udstyret med halogenbelysning, så du nemt kan holde øje med, hvordan din mad arter sig. Du har dog også mulighed for at slukke lyset, hvis du gerne vil spare på strømmen. Derudover er ovnen også udstyret med SoftClose teknologi, som sikrer dig en dæmpet lukning af din ovn samt en blød åbning. Du skal derfor ikke være nervøs for at komme til at smække med ovnlågen ved et uheld, dette kan nemlig ikke lade sig gøre. Du behøver desuden heller ikke at være nervøs for at lade dine børn lege i køkkenet, da ovnen indeholder en børnesikring, så de små ikke får fingrene i klemme. Du kan derfor roligt have dine børn med dig i køkkenet.