Denne kombiovn fra Siemens kan klare enhver opgave i køkkenet. En kombiovn er særligt smart, hvis du ikke har plads til flere forskellige madlavningsapparater. Med en kombiovn kan du i stedet nyde godt af samtlige funktioner, som du har brug for i et køkken. Alt sammen samlet i ét apparat. Denne model er udformet i et stilrent og moderne look, der passer fint ind i ethvert moderne køkken. Kombiovnen er fremstillet i rustfrit stål, og den vil derfor holde i lang tid.
iQ700 kombiovn fra Siemens har en volumen på ca. 45 liter, og der er derfor god plads til at lave store såvel som små retter i ovnen. Ovnen betjenes via et smart touch-panel, og det smarte TFT-display viser dig løbende, hvordan ovnen er indstillet. Kombiovnen har lækre detaljer og smarte funktioner i sit design som f.eks. dæmpet åbning og lukning af ovnlågen i form af ”softMove”-teknologien. Ønsker du at slukke ovnens lys under brug, kan dette også lade sig gøre.
Kombiovn der kan det hele
Med denne kombiovn i hjemmet er du dækket ind på alle fronter. Ovnen er nemlig spækket med funktioner, og du kan derfor tilberede mad på alle måder. Kombiovnens funktioner inkluderer:
- 4D-varmluft
- Øko varmluft
- Impulsgrill
- Stor variogrill
- Lille variogrill
- Forvarmning af tallerkener
Derudover kan ovnen både opvarme maden vha. mikrobølger samt varmluft i kombination med mikrobølger. Ovnen kan indstilles på op til 275 grader Celsius, og du kan også vælge mellem 5 forskellige mikrobølgeovnsniveauer. Disse er som følger; 90W, 180W, 360W, 600W og 1000W. Foruden et hav af temperaturindstillinger, giver denne Siemens kombiovn dig også mulighed for at lave mad på kort tid. Med den indbyggede varioSpeed-teknologi, kan ovnen nemlig reducere tilberedningstiden med op til 50%.
Sikkerheden er i top
Kombiovnen fra Siemens er ikke bare smart at have i køkkenet, den er også sikker. Ovnen er nemlig designet således, at frontlågen aldrig overstiger 30 grader. På denne måde undgår du uforudsete brandsår på hænder og fingre, hvis du skulle komme til at gå for tæt på ovnen under madlavningen. Ovnen har også en indbygget køleblæser, der hurtigt køler ovnen ned efter endt brug. Imens ovnen køles ned, vil den indbyggede restvarmeindikator minde dig om, at ovnen stadig kan være varm, og du bør derfor undgå at røre ved ovnen, så længe denne indikator er tændt.