Denne indbygningsovn fra Siemens ligger i den mellemstore klasse med en rummelighed på 57 liter og har dermed en fin størrelse til den gennemsnitlige danske familie. Ovnens stilrene ydre i lækkert, rustfrit stål passer ind i ethvert køkken, og samtidigt gør ovnens mange smarte funktioner og egenskaber den travle hverdag en hel del sjovere og lettere.
Energiklasse
Ovnen ligger i energiklasse A og ligger dermed i den gode ende af skalaen – det vil sige, at ovnens årlige energiforbrug er markant reduceret til fordel for dig såvel som miljøet. Det lave energiforbrug reducerer din elregning på længere sigt, hvilket er værd at have med i overvejelserne, når du står over for at skulle investere i en ny ovn.
Funktioner
Af smarte funktioner har denne Siemens ovn adskillige at vælge imellem. Du får hele 6 forskellige ovnfunktioner at arbejde med, nemlig varmluft/impulsgrill, 3D varmluft plus, stor variogrill, overvarme, over-/undervarme og øko varmluft. Med andre ord er der mulighed for at kokkerere og bage, som du vil.
Øvrige egenskaber
Ovnen er nem at holde ren – du starter blot pyrolyseprogrammet, som er et selvrensningsprogram, hvor ovnen opvarmes til så høj en temperatur, at diverse madrester og andet snavs simpelthen brændes væk. Når ovnen er nedkølet efter endt program, er der blot tilbage at fjerne asken med en klud, og ovnen er så god som ny igen.
Temperaturmæssigt kan ovnen reguleres fra 50 til 270 grader, og der går ikke længe fra, at du har tændt ovnen til, at du kan bruge den – dette sørger den automatiske lynopvarmning for, så du ikke skal opleve unødvendigt lang ventetid under madlavningen.
Teleskopudtrækket i ovnen er en af e små detaljer, som alligevel betyder meget. Det bruges, når du skal have bradepander og lignende ind eller ud af ovnen. Skinnerne stabiliserer bradepanden i ovnen og holder den helt vandret, mens du trækker den ud. Dette gør det betydeligt mere sikkert og nemt at skulle tjekke til maden og have den ud, da du helt undgår at have hænderne inde i selve ovnrummet.
Læs mere om Siemens HB65AR520S ovn her.